Så er vi ved at være klar med årets udgave af Tennis Øst 2-mands Cup. Turneringen er nu oprettet i Tournament Software, og kampprogrammet for turneringen er offentliggjort. Vi glæder os rigtig meget til at se jer ude på banerne:
Se programmet:
👉 https://dtf.tournamentsoftware.com/league/E843693B-8871-4641-9CB6-DBC6835A832B
Ved oprettelsen er en enkel struktur anvendt, så vælg følgende:
- Køn: Mixed
- Række: Tennis Øst 2-mands Cup
- Holdtype: f.eks. Motionist herrer
De angivne datoer i systemet er ikke endelige spilledatoer, men fungerer som frister for de enkelte spillerunder. Kampene aftales fortsat fleksibelt mellem holdkaptajnerne. Der opfordres til, at alle parter udviser stor fleksibilitet, så kampene kan afvikles i en god og smidig ramme. Fordelene ved denne cup, er bl.a. at det accepteres, at kampe kan spilles efter den angivne frist, hvis det aftales mellem holdene.
Turneringsleder har oplevet enkelte udfordringer med registrering af holdkaptajner, hvor nogle holdkaptajner ikke har kunnet vælges i systemet, enten fordi de ikke er oprettet i Tournament Software eller står tilknyttet en anden klub. Berørte personer bedes hurtigst muligt sikre, at deres profil er oprettet korrekt, eller kontakte administrationen for afklaring. Kontakt os eventuelt hvis du er i tvivl – thr@tennis.dk
Husk også at alle spillere skal have en aktiv profil i Tournament Software for at kunne deltage. Oprettelse er gratis og kan ske her: ✍️ https://dtf.tournamentsoftware.com/
Brug for hjælp? Guide kan ses her: 🆘 https://tennis.dk/spiller/ranglister-2/tournament-software/
I alle rækker spilles der 1. single, 2. single og double. Et hold kan benytte 2 til 4 spillere pr. holdkamp.
⚖️ Reglementet kan ses her og er beskrevet i en kort og præcis form.
God fornøjelse med kampene 🎾
