Helsingør Tennis Center Nord er resultatet af et projekt, der har bevæget sig gennem flere politiske beslutninger, en opgivet udbudsrunde, nye rådgivere og mange frivillige arbejdstimer. Det er et længerevarende projekt, der har været delvist i gang igennem et par årtier.

Kulminationen blev den nye hal på Gl. Hellebækvej i Helsingør, der blev reelt taget i brug 1. september 2026. Med tre indendørs baner, lounge, klublokaler og gode rammer for både træning og ophold, giver den et markant løft til tennis i den nordlige del af Helsingør Kommune.

Fem klubber deler hallen: Borsholm-Skibstrup IF Tennis, Frem Hellebæk Tennis, Helsingør Tennisklub, Hornbæk Tennis og Tikøb IF Tennis. Helsingør Tennisklub har værtsrollen og administrerer hallens baner og booking på vegne af fællesskabet. Tilsammen er de 939 medlemmer pr. 2026.

Her kan du læse mere om at bygge en moderne tennishal, men lige så meget få en case om at skabe et sted, hvor frivillige, medlemmer, trænere og familier har lyst til at være.

Helsingør Tennis Center Nord blev ikke til fra den ene dag til den anden. Der havde tidligere været planer om en tennishal på den nuværende grund ved Helsingør Idrætspark, men planerne blev i en lang periode lagt til side.

I 2021 blev et andet projekt udbudt på en anden adresse. Der blev indgået aftaler med Christensen & Co som totalrådgiver og Juul & Nielsen som hovedentreprenør. Projektet blev imidlertid ikke gennemført, fordi der var udsigt til, at byggeriet ville overskride de oprindelige økonomiske rammer.

Sagen kom tilbage til byrådet og forvaltningen, og de tidligere planer for grunden på Gl. Hellebækvej blev atter fundet frem. Det blev starten på den løsning, der senere blev til Helsingør Tennis Center Nord.

Den gamle Helsingør Tennishal med to indendørsbaner lå på en attraktiv kommunal grund og var en unik træ-hal, som mange elskede at spille deres yndlingssport i. Træ kan nemlig dæmpe lyden fra tennis på en helt unik måde og gøre den behagelig. Det havde de opdaget i Helsingør. Da kommunen så kom og ønskede at sælge grunden den stod på, opstod omvendt en lokal økonomisk mulighed for at etablere en ny og større hal, men hvordan genskaber man noget helt specielt?

Det nye projekt blev gennemført med Tegnestuen Mejeriet som bygherrerådgiver, Dansk Halbyggeri som totalentreprenør og Molt Wengel Advokatpartnerselskab som juridisk rådgiver. Valget af totalentreprenør faldt i december 2023, og første spadestik blev taget i maj 2024.

Byggeriet tog omkring halvandet år fra første spadestik, men den samlede proces frem mod fuld ibrugtagning blev længere. Hallens grundform stod færdig væsentligt før den officielle ibrugtagning, men de sidste løsninger, installationer og tilpasninger tog tid. Det er vigtigt at forstå at projekter som en tennishal, selv med kyndige folk, ofte tager længere tid end først beregnet. F.eks. var der i Tennis Center Nord overdragelse fra entreprenør til kommunen den 28. november 2025. Herefter kom en række gennemgange af fejl og mangler og det var forventet at hallen kunne tages i brug kort inde i 2026, men først reelt 1. september 2026 kunne den tages i brug.

Det er en erfaring, som mange klubber der har bygget, vil kunne genkende: Når hallen står, er projektet ikke nødvendigvis færdigt. Booking, adgangssystemer, lys, inventar, fællesarealer og den praktiske drift skal stadig falde på plads. I Helsingør blev der gennemført spiltest i hallen gennem sommeren 2026, mens loungeområderne allerede undervejs blev brugt af klubberne til møder.

Helsingør Tennisklub var ikke blot en bruger, der ventede på at modtage en færdig bygning. Klubben var tæt involveret gennem hele processen.

En fast projektgruppe med relevante kompetencer bidrog med input, udfordrede løsninger og holdt fast i de ting, der havde betydning for tennis. En vigtig anbefaling vil klubben gerne viderebringe: En projektgruppe bør være lille nok til at kunne handle, men bred nok til at rumme både sportslig forståelse, byggefaglighed, økonomi og evnen til at samarbejde med kommunen.

Den tennisglade arkitekt Finn Strabo blev særligt afgørende. Finn tegnede den oprindelige Helsingør Tennishal i 1982 og stillede sig frivilligt til rådighed under det nye projekt. Han var ikke formelt projektets arkitekt fra begyndelsen, men hans faglighed, tegninger og vedholdenhed fik stor betydning for det færdige resultat.

Finn Strabo arbejdede blandt andet for, at hallen skulle bygges med træ som et centralt materiale. Han dokumenterede i den nye hal, at en trækonstruktion ikke nødvendigvis behøver at være dyrere end den stål- eller jernkonstruktion, der først havde været på tale – og fik ret!

For andre klubber ligger læringen ikke i, at man skal finde sin egen frivillige arkitekt. Men Helsingør viser værdien af at have faglige kræfter tæt på projektet – mennesker, der både forstår byggeri og ved, hvordan en tennishal faktisk bør fungere.

Samarbejdet med Helsingør Kommune har været centralt for projektet. Klubben fremhæver især den tætte dialog med udvalgte personer i forvaltningen, som fulgte projektet tæt og havde et ønske om at finde løsninger. Klubben understreger vigtigheden af at finde ”allierede” i kommunen i både forvaltning og blandt lokalpolitikere og finde dem der kan mønstre lidt af den samme ild som de frivillige.

Det er et vigtigt budskab til andre klubber. Kommunen er ikke én samlet størrelse. Det gør en forskel at opbygge en konstruktiv relation til udvalgte medarbejdere, der sidder med ejendomme, kultur, fritid, økonomi og teknik. Når klub og forvaltning ser hinanden som samarbejdspartnere, bliver det lettere at løse de mange små og store spørgsmål, der opstår undervejs.

Klubledelsen har også et vigtigt ansvar for at forstå hvordan kommunens forvaltning arbejder, for det kan være væsentligt anderledes end hvordan man ude i klubberne arbejder med projekter.

I Helsingør var lokalplanen allerede indrettet til, at grunden kunne rumme et idrætsanlæg af denne karakter. Naboerne er primært andre idrætsanlæg, så hverken lokalplan eller nabodialog blev en væsentlig barriere.

Parkeringsforhold vs. en genbo, har derimod været en mindre udfordring. På den modsatte side af vejen ligger nemlig et stort hotel- og eventcenter, som kræver en bred adgangsvej til busser. Samme brede vej kunne ellers være optimal til parkering. Kommunen arbejder nu i stedet med andre løsninger. Sagen viser, at trafik og ankomstforhold skal tænkes med tidligt – også når selve hallen ligger på en oplagt idrætsgrund.

Helsingør Tennis Center Nord er indrettet med ambitionen om at være mere end tre baner under et tag.

Hjertet uden for banerne er således loungen. Næstformand i Helsingør Tennisklub, Lars Bo Sørensen, gik tidligt ind i processen med en idé om, at klubben selv skulle være med til at indrette hallen. Målet var at skabe et rum, der føltes som et sted, man havde lyst til at opholde sig i – ikke blot et traditionelt kommunalt opholdsrum.

Efter dialog med kommunen fik klubbens frivillige et budget til inventar, og Lars Bo Sørensen lagde mange timer i at finde møbler og løsninger. Hans erfaring med møbelhandel kom i spil, blandt andet gennem indkøb på auktionssider. Resultatet er et loungeområde med klassiske danske møbler, opholdszoner, et mødelokale og en stor køkken-ø, der inviterer til både hverdag og arrangementer.

De praktiske løsninger blev prioriteret sammen med det æstetiske. Gulvtæppet består derfor af separate ”fliser”, så en enkelt ødelagt del kan udskiftes. En mobil skillevæg med fræsede klublogoer skabt af gode frivillige kræfter i klubben, gør det muligt at udvide lounge og køkken ved større arrangementer eller skabe et mere afskærmet rum i hverdagen.

Køkkenområdet skal fungere som samlingspunkt for medlemmerne. Her kan man tage drikkevarer og snacks og betale via MobilePay efter tillidsprincippet. Der er plads til både små pauser, brætspil, arbejde på computeren og større sociale arrangementer som pizzatennis, klubfester og sponsoraftener.

Der er især lagt meget arbejde i detaljerne omkring banerne.

Tilskuerområdet langs Bane A og B er delvist inspireret af løsninger i Rundforbi Tennishal, men er tilpasset Helsingørs behov og – ifølge klubben selv – optimeret. Fra loungen kan man følge spillet gennem glasfacaden, uden at støj og bevægelse nødvendigvis forplanter sig direkte ud på banen. Højder, vinkler og placeringer er gennemtænkt, så både siddende og stående tilskuere har godt udsyn.

Glasvæggen er dimensioneret, så man gennem glasset kan se banerne, når man sidder ned i begge niveauer, samtidig med at den er behagelig at læne sig op ad, når man står. Det er små detaljer, men de har stor betydning for, om opholdsområderne rent faktisk bliver brugt.
Bag banerne er der anlagt særlige bolddæmpere – en egen opfindelse. Det kraftige olivengrønne stof monteret på specialdesignede beslag fra en lokal smed, bremser boldens opspring, så bolden ikke ruller tilbage på banen. Samtidig er limtræsbjælkerne pludselig mere synlige, og løsningen har dertil givet ekstra plads bag baglinjen. Et alternativt og meget brugbart tip til andre haller.

Kommunen havde oprindeligt indkøbt 16 standardbænke, som man kender dem fra en standard kommunal institution med begrundelsen ”der skal jo være plads til indskiftere” :). Udover det manglende behov for så mange bænke, vurderede klubben, at de ikke passede til hverken hallens udtryk eller behovet. De fleste blev sendt retur og erstattet af hårdttræsbænke med indbygget opbevaring, som cheftræner Henriette Kjær Nielsen fandt frem til. De er pæne, men også brugbare. Nu kan minitennisnet opbevares direkte i bænkene frem for at ligge i et hjørne, hvor de i bedste fald, bestemt ikke pynter.

Den gamle Helsingør Tennishal var kendt for sit enormt gode underlag. Det var derfor vigtigt for klubben, at den nye hal ikke blot fik en standardløsning.
Finn Strabo tog prøver af underlaget i den gamle hal, så den nye baneopbygning kunne tage udgangspunkt i de kvaliteter, spillerne allerede kendte og værdsatte. Det nye underlag med en gummi-bund belagt med en coating, bliver beskrevet som tæt på, hvis ikke bedre, end den gamle tennis-oplevelse, og har fået positive tilbagemeldinger fra de første brugere.

Lysforholdene har også krævet opmærksomhed. Banerne kan belyses på tre (LUX) niveauer og kan styres fra trænerkontoret. Erfaringen har været, at mellemste niveau på 500 lux fungerer bedst til hverdag og matcher bedst lyset i andre haller, mens højeste niveau på 700 lux, er oplagt til f.eks. klubmesterskaber og opvisningskampe. Spilles der konstant i ”bedste” lyssætning, så opleves det som at man pludselig har svært ved at se bolden ved holdkampe i andre haller. Så klubben har lært at sætte pris på fleksibiliteten i lysstyrken.

En af facilitetens mest overraskende funktion, kom som en idé fra kommunen. Et bluetooth lydanlæg, som ingen ellers havde tænkt over kunne være brugbart. Det blev installeret og hallen har derfor et særligt anlæg med højttalere i loftet. Lyden kan sendes ud på banerne fra trænerens kontor eller intuitivt forbindes fra spillernes telefoner nede i hallen og meget vigtigt kan det give et lækkert lydbillede i loungen, der passer til temaet. Anlægget er også især populært ved træning for børn og unge. Sidst, men ikke mindst, kan anlægget også bruges til praktiske beskeder i omklædningsrummene og som stemningsmusik derinde. En god idé fra kommunen, som klubben ikke selv havde prioriteret.

Tagpap og isolering havde klubben – og især Finn Strabo – omvendt megen fokus på. Taget bidrager til at regn ikke opleves som en støjende faktor i hallen, noget der ellers kan irritere mange tennisspillere. Radiatorerne blev placeret højt som et krav og det samme med ovenlysvinduerne (brandregler). Det skabte nogen skepsis, men til klubbens glædelige overraskelse generer radiatorer ikke øjet under spil og opvarmningen fungerer godt i rummet og kan styres meget præcist. Vinduerne er samtidig helt blændet af, så hallens lysstem kan gøre sit job rigtigt.

I loungen var det vigtigt for klubben, at man kunne få den autentiske tennisoplevelse det giver, at lytte til en tennisbold når den bliver ramt, udover blot at se på spillet. I mange haller med glas – som er et moderne brandmyndighedskrav – kan man ikke høre bolden og man mister noget af oplevelsen. I Helsingør er der til den ene side den flotte balkon, der i den grad giver den rette stemning, men modsat denne var der lagt op til glas alene mod Bane C. Klubben fik her, trumfet igennem at der skulle installeres specielle vinduer, som elektronisk åbnes og også automatisk lukkes i tilfælde af brand. På den måde lever den gode oplevelse op til de strenge brandsikringsregler.

Helsingør Tennisklub har af kommunen fået tildelt værtskabet for hallen på vegne af de fem brugerklubber. Det betyder, at klubben administrerer banedriften, booking og fordelingen af tider, mens Helsingør Kommune ejer bygningen og har ansvaret for den overordnede ejendomsdrift, installationer og større vedligeholdelse.

Værtsaftalen løber i perioder på 10 år. Modellen giver værtsklubben et stort ansvar og en høj grad af selvstændighed, men den gør det også muligt at tilpasse samarbejdet, hvis behovene ændrer sig. Værtsklubben skal selv afsætte penge til inventar og brugerrelaterede behov. De midler følger ikke med til den næste værtsklub, hvis værtskabet en dag skifter og dermed vil en ny vært skulle selvfinansiere nye tiltag.

Booking foregår via værten og derfor Helsingør Tennisklubs hjemmeside og systemet Halbooking. I den første tid opstod der nogle tekniske udfordringer, fordi bookingsystemet skulle spille sammen med adgangskoder, lysinstallationer og anden software i bygningen. Det var en overskuelig opgave, men krævede flere afklaringsrunder mellem de involverede parter.

Det er et konkret råd til kommende projekter: Den digitale ibrugtagning skal være en del af projektplanen. Adgangssystem, booking, lys, overvågning og brugernes hverdag skal fungere sammen fra starten og kan tage længere tid end først forventet at få på plads.

Klubberne har adgang til hallen døgnet rundt via egne unikke adgangskoder. Det gør det muligt at følge brugen uden for almindelig åbningstid og samtidig give de enkelte klubber fleksibilitet. Adgangen kombineres med videoovervågning.

Banetiderne for klubberne fordeles gennem en skriftlig aftale. Modellen tager højde for både historiske tider i den gamle hal og klubbernes størrelse. Helsingør Tennisklub understreger, at DIF-medlemstal ikke bør være det eneste fordelingsgrundlag når man laver den slags aftaler. Aktiviteten i klubberne kan nemlig se meget forskellig ud, selv når medlemstallene ligner hinanden.

Klubberne melder deres ønskede træningstider ind, hvorefter værtsklubben administrerer fordelingen. Tennis skal være en social sport og derfor vil klubtræning blive prioriteret, og der må ved sjældne lejligheder flyttes rundt på eksempelvis faste baner, hvis det giver bedre plads til holdtræning for de involverede klubber. Klubbernes træningstimer har en særlig pris og skal bruges til fællesskabet – ikke videresælges som almindelige enkeltbookinger.

Den skriftlige aftale er vigtig. Formænd og bestyrelser skifter over tid, og klare aftaler forebygger usikkerhed og konflikter. Hvis der opstår uenighed, kan kommunen fungere som en neutral part i dialogen.

Medlemmer af kommunens tennisklubber kan købe adgang til Helsingør Tennis Center Nord for 150 kr. årligt. Det gælder også medlemmer fra den sydlige del af kommunen, selv om hallen primært bruges af klubberne i nord.

Indendørs banetimer koster mellem 120 og 160 kr. for medlemmer, afhængigt af tidspunktet. Modellen med den rimelige timepris, er bevidst valgt som et alternativ til et meget højt medlemskontingent med fri booking til alle. På den måde betaler medlemmerne i højere grad efter deres faktiske brug.

Indendørsbanerne kan som udgangspunkt bookes i vinterhalvåret, fra 1. september til 30. april. Booking fra 1. maj til 31. august kræver en særskilt aftale.

Tennis er først og fremmest en social sport. Derfor kræver almindelig booking mindst to medlemmer. Den, der vil træne alene, kan dog booke tid med klubbens boldmaskine, som man kender det fra mange andre klubber.

Hallen havde kun været officielt åben for spillere i få uger, da de første erfaringer blev samlet blandt klubbens eksisterende medlemmer og gæster – Effekten er allerede mærkbar.

Mange havde været forbi, og flere nye spillere havde meldt sig ind på stedet. Helsingør Tennisklub har i forvejen oplevet en medlemsvækst på over 25 procent gennem de seneste fire år og forventer nu endnu større interesse for tennissporten. Den nye hal giver bedre muligheder for at fortsætte den udvikling og erfaringen viser, at en ny hal og flere baner ofte giver en del nye medlemmer.

Tre baner gør en væsentlig forskel, i forhold til den gamle hal med to baner. Opdelingen på hver side af loungen, gør det samtidig muligt at spille almindelige kampe på den ene side, mens der trænes på to baner på den anden side og omvendt. Dermed forstyrrer aktiviteterne ikke hinanden på samme måde.

For trænere giver hallen bedre rammer for at udvide og optimere aktiviteterne. For børn og unge er der plads til både træning, musik, ophold og fællesskab. For forældre er hallen et rart sted at vente, arbejde eller være en del af klubmiljøet. For veteranerne der ofte benytter hallen om formiddagen, er den autentiske lounge et oplagt sted at hænge ud og være social efterfølgende. Lars Bo opnåede det han havde sat sig for. At skabe en stemning af hjem.

Klubben har fået tilbagemeldinger fra rutinerede spillere, som spiller i flere europæiske haller, og som fremhæver Helsingør Tennis Center Nord som en usædvanligt vellykket tennisfacilitet. Det gælder især underlag, akustik, lys og loungeområder.

Helsingør er meget tilfreds med resultatet, men der er også klare erfaringer til kommende projekter ude i TennisDanmark og lokalt i Helsingør.

Der er f.eks. ønsket om en fjerde bane. Der er plads til den på matriklen, og den ville have været billigere at opføre samtidig med de tre eksisterende baner. Fire baner er et stærkt format til holdkampe og større arrangementer og det optimale antal baner for en klub med færre end 1.000 spillere. Klubben håber derfor, at en udvidelse er mulig på længere sigt.

Depotplads er et andet område, man gerne ville have haft mere af. Når flere klubber deler en hal som her, opstår behovet hurtigt. Et ekstra depotrum under terrassen blev foreslået, men blev ikke realiseret. I det konkrete valg blev bygningens arkitektoniske symmetri prioriteret over mere opbevaring.

Teknikrummets placering er også vigtigt. Finn Strabo ønskede det placeret på et niveau over loungen. Det ville have frigivet bedre rum i stueetagen og samtidig betydet, at teknikere ikke skulle ind på banerne ved service. Den løsning blev ikke gennemført i Helsingør, men er værd at tage med ind i den tidlige planlægning.

Af små kuriositeter kan nævnes, at ved Bane C er væggen mod glaspartiet lidt højere end ved Bane A og B siden med balkonen. Det gør, at man må bruge barstole for at få optimalt udsyn gennem dennes side glasparti. Klubben fortryder i dag, at de ikke opdagede det tidligere og fik en lavere væg. Til gengæld var det her at den heldigvis fastholdt ønsket om de særlige, elektronisk styrede vinduer, der kan åbnes og lukkes sammen med brandsystemet. Det gør, at man fortsat kan fornemme og høre spillet fra loungen.

Helsingør Tennis Center Nord viser, hvor meget der kan lykkes, når kommune og klub tager fælles ansvar – og når frivillige får reel mulighed for at bringe deres viden i spil og bliver givet en frihed.

De vigtigste råd fra Helsingør er:

1. Opret en fast projektgruppe med relevante kompetencer.
2. Inddrag kommunen tidligt og opbyg gode relationer til forvaltningen.
3. Sørg for klare, skriftlige aftaler, når flere klubber skal dele en hal.
4. Brug ikke kun medlemstal som grundlag for fordeling af tider; se også på reel aktivitet og historisk brug. Gør plads til at klubber udvikler sig forskelligt.
5. Afklar booking, adgang, digitale systemer og driftsansvar, før hallen åbner.
6. Prioritér depotplads, teknikrum, tilskuerforhold og fællesarealer tidligt i processen.
7. Giv plads til frivillige idéer. De kan løfte en facilitet fra funktionel til helt særlig.
8. Husk, at indretning, lounge og sociale rum også er en investering i klubbens fremtid.
9. Dokumentér projektet, så fremtidige bestyrelser nemmere kan overtage arbejdet.

Helsingør har fået en hal, der giver plads til mere tennis. Men måske vigtigere: Den giver plads til et stærkere fællesskab omkring tennis.

Tennis Øst kan hjælpe klubber, der vil høre mere om erfaringerne fra Helsingør Tennis Center Nord eller drøfte deres egne facilitetsplaner.

Kontakt Tennis Øst’s sekretariat. Tennis Øst kan efter behov også hjælpe med at formidle kontakt til Helsingør Tennis Center Nord, som gerne efter aftale viser hallen frem.