Tennis Øst har ansat Kim Hansen, som Sportschef på fuld tid. Med ansættelsen af Kim, tager Tennis Øst et (par) skridt i retningen mod strukturering og professionalisering af vores træningssamlinger og udbud. Ja faktisk skridt i retningen af en mere professionel union.
Kim Hansen har senest være ansat i Hillerød Tennisklub, hvor han gennem næsten 10 år har leveret flotte resultater. Både på og udenfor banen. I Tennis Øst og med titlen “Sportschef”, får Kim primært opgaver af sportslig karakter. Men det stopper ikke der. Kim vil også tage dialog med de forskellige cheftrænere og klubledere i vores union, med henblik på at udbygge det gode samarbejde mellem union og klubber.
Plads og tilbud til bredde og talent. Tennis Øst vil fremover nytænke de kendte tilbud. Men også komme med nye tiltag. Så der på træningssiden gerne skulle være tilbud til alle. Lige som vi forsøger at gøre det i vores turneringstilbud, både for hold og individuelle.
For at kunne levere tilbud med den kvalitet og professionelle tilgang vi gerne vil være kendt for i Tennis Øst. Skal der selvfølgelig flere kræfter til end Kim Hansen. Derfor har vi indgået samarbejder med en række af de bedste trænere, som i vores øjne passer ind i de koncepter og projekter vi planlægger. Vi har bl.a. startet et samarbejde med unionens allerførste Pro-unionstræner: Michael Mortensen. MM behøver næppe nogen introduktion i tennis-danamrk. Han har trænet på alle niveauer og som træner leveret en Grand Slam-vinder i Li Na. Også som spiller har Michael Mortensen været med på øverste hylde. Noget man i øvrigt kan læse om i Michael’s bog “Grus”. Så I vores verden er Michael selvskrevet, når man gerne vil rejse dansk tennis til nye højder.
Endnu en ny Unionstræner er præsenteret: Maria Jespersen! Maria spiller i Elitedivisionen for Gentofte og er desuden en fast del af det danske FedCup-hold. Maria har, som stadig aktiv spiller, gejsten og motivationen til at ville mere og til at være med på højeste niveau. Det glæder vi os over at Maria har lyst til at dele med resten af Tennis Øst. Som træner er Maria en kapacitet som vi har brug for i Tennis Øst. Hun ed hvad der betyder noget for spillerne og kan også bidrage med egne erfaringer i forhold til international tennis. På sidelinjen er Maria’s engagement uovertruffen! Vi håber at Maria’s humør og glæde vil smitte af på rigtig mange spillere fremover.
Vi vil løbende opdaterer med flere nye tiltag og lover at vi ikke er færdige med at overraske. Forhåbentligt positivt.
/Martin Jørgensen, formand