Padelturneringer

JuleCup 2021

Årets første og nok allerbedste julegave – deltag i JuleCup’en på PadelPadel centrets flotte baner.
Lørdag d. 18. december kl. 10-20 i PadelPadel, Aarhus.
Det bliver festligt, hyggeligt og vi forventer fantastisk padel, hvor du møder nye og gode padelvenner på og udenfor banerne, og bliver en bedre padelspiller.

Udover selve kampene, vil vi bestræbe os på at udbyde både teknisk og taktisk træning med en af landets mest erfarne trænere i nogle afgrænsede tidsrum under turneringen.

Læs mere om JuleCup 2021.

Holdturnering

Holdturneringen efterår 2021 henvender sig primært til spillere, der er medlem af en klub eller en forening.

Klubber og foreninger forpligter sig til at være værter ved hjemmekampe og være behjælpelig med at sikre, at der er baner booket til afvikling. Hjemmeklubben afholder udgiften til baneleje mm. Det er endvidere klubbernes og foreningernes ansvar at udpege en holdkaptajn pr. tilmeldt hold.

Hvert tilmeldt hold skal bestå af en bruttotrup på minimum 4 spillere + 2 reservespillere. En spiller må kun repræsentere et hold i samme kategori, men må til gengæld godt stille op i en enten herre- eller damerække og en mixrække.

Hver række opdeles i puljer af 4 med evt. afsluttende op og nedrykningskamp. I en holdkamp spilles der 4 kampe. En kamp afvikles bedst af 3 sæt med matchtiebreak i 3 sæt. Ved stillingen 2-2 spilles en afgørende Golden Match Tiebreak.

Læs mere om holdturneringen i padel.

Mesterskaber

DM spilles i damedouble, herredouble og mixdouble i rækkerne:

  • Junior: U14 og U18
  • Senior: Niveau A og B
  • Veteran: +40 og +50

Padel i DM-ugen i 2022

I 2022 afholder Danmarks Idrætsforbund (DIF) for første gang DM-ugen. Til DM-ugen vil en lang række danske mesterskaber i for eksempel cykling, atletik og tennis blive samlet i én by i samme uge. Aalborg er vært, når det går løs i uge 25 i 2022.

Padel bliver en del af programmet i DM-ugen, hvilket naturligt vil få endnu flere øjne til at rette sig mod den fremadstormende disciplin.

DM-ugen er en meget spændende nyudvikling i dansk idræt, og vi er sikre på, at padel passer perfekt ind side om side med danmarksmesterskaberne i mere traditionelle sportsgrene. Med padels store fremmarch kan sporten få rigtig stor bevågenhed og nå endnu længere ud under DM-ugen næste år,” siger Emil Bødker.

Læs mere om mesterskaber i padel.