Afvikling af junior holdturneringen 2020/21

Unionens bestyrelse har i første omgang besluttet at udsætte alle junior holdmatcher indtil videre pga. af COVID-19 situationen og de nyeste retningslinjer fra myndighederne. Effektueret pr. dags dato den 2. december 2020. Det betyder i første omgang at alle matcher i december måned er udsat. I vil høre fra os lige så snart vi kan gå i gang igen. Vi følger også Covid-19 situationen tæt.

Vi vil dog gerne allerede nu opfordre til at man kontakter modstanderhold og aftaler nye datoer engang i slut januar/februar/marts 2021. 

I første omgang har det for manges vedkommende været Tennis Øst der har hjulpet med at finde banetimer, men vi ser gerne at klubberne selv gør et forsøg i egne haller. Denne beslutning vil nemlig betyde en væsentlig arbejdsbyrde på vores medarbejdere. Brug f.eks. hverdagsaftner, (det er 2 baner i 3 timer der skal bruges) for at afvikle en holdmatch. Er det ikke muligt så skriv til os. Vi vil så kigge på det og se om vi kan hjælpe.

Datoer og tider for matcher i februar/marts måned 2021, vil stadig være gældende.

Skumtennis afvikles uden ændringer, her burde det være nemmere at tage corona hensyn i de haller der spilles i.

Det er vigtigt at pointere, at beslutningen er taget uden skelen til det sportslige hensyn. Men udelukkende for at vise samfundssind og for ikke at sætte for mange forældre og holdkaptajner i situationer, hvor de måske eller måske ikke kender reglerne. Samtidig er beslutningen taget på baggrund af myndighedernes opdaterede retningslinjer for børn og unge. Tennis må i situationen desværre komme i anden række.

Individuelle turneringer afholdes på kendte vilkår. Senior/veteran/motionist har spillet efter “Corona-regler” hele sæsonen og kan derfor fortsætte.

Sjællandsmesterskaberne forventes gennemført. Men vi kan blive tvunget til at ændre den beslutning.

Vi håber på alles forståelse og imødekommenhed.

På bestyrelsens vegne
Martin Jørgensen
formand