Desværre er der ikke noget der peger i retning af en lempelse af Corona idrætsreglerne. Derfor har vi nu truffet beslutning om at aflyse Sjællandsmesterskaberne indendørs 2021.
De eneste rækker der bliver afviklet, er single mesterrækkerne som vi har knoklet for at få fyldt op af spillere med prof-status. Det er lykkedes, og vi arbejder stadig på at finde en løsning så I kan se kampene hjemmefra, da tilskuere ikke bliver tilladt.
Når vi træffer beslutningen nu, er det også af hensyn til de klubber der så venligt har sagt ja til at lægge baner til. Men også for at spillerne får besked i tide. SM var planlagt til at starte om 12 dage.
Der er ikke umiddelbart nogen ledige terminer i sæsonen, så det vil ikke være muligt at udskyde/udsætte SM, så derfor er det en endelig aflysning.
Alle spillere der har betalt, vil selvfølgelig få deres deltagergebyr retur.
For så vidt angår tilbagebetalingen, så vil deltagergebyret blive returneret til det betalingskort der er blevet benyttet ved tilmeldingen. Vi går snarest i gang med at tilbagebetale, og regner med at være færdige med det inden årets udgang.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Håbet er at 2021 bliver et mere almindeligt tennis år.