Så er der gode nyheder på vej til medlemsklubber der ønsker flere og bedre trænere.
Tennis Østs bestyrelse besluttede den 20. august 2025, at støtte unionens medlemsklubber i forbindelse med følgende træneruddannelser:
| Uddannelse | DTF Pris (2025) | Tennis Øst støtte |
| TennisCoach | DKK 18.000 | Op til DKK 4.500 |
| Tennistræner 1-2-3 | DKK 1.600 pr. modul | DKK 500 pr. person pr. modul |
| Hjælpetræner | DKK 975 pr. deltager | DKK 2.000 til klubben ved min. 5 deltagere |
Der er foreløbigt ikke lagt loft over, hvor meget der ydes støtte i 2025/2026, men ordningen evalueres løbende af Tennis Øst bestyrelsen. Bestyrelsen forbeholder sig derfor retten til at tilpasse ordningen undervejs.
Kriterier:
TennisCoach:
- Støtten ydes til trænere fra unionsklubber, der ikke får fuldt dækket udgiften fra kommunen.
- Ansøgning indsendes senest én måned før uddannelsesstart og vedlægges dokumentation for eventuel kommunal støtte.
- Uddannelsen skal gennemføres og bestås.
Tennistræner 1-2-3:
- Ansøgning indsendes senest én måned før uddannelsesstart og vedlægges dokumentation for eventuel kommunal støtte.
Hjælpetræner:
- Ansøgning indsendes senest én måned før uddannelsesstart. Tilskud gives til klubarrangementer med minimum 5 deltagere.
- Klubben ansøger særskilt og kan samarbejde med naboklubber om afholdelsen
Vi håber, at dette tiltag kan hjælpe jer klubber med at få flere kvalificerede trænere, mere træning og dermed mere tennis i gang.
Har du spørgsmål til støtteordningen, kan du kontakte sekretariatschef, Anders Riedel
