Forfatter: Kurt Søndergaard

COVID-19 opdateret

Vi henviser til tennisforbundets hjemmeside, hvor de pt. har skrevet følgende.

Vi har dog også modtaget følgende fra DIF:

Tilskuerrestriktion gælder alligevel ikke idrætten

Restriktioner om højst 50 stående tilskuere til indendørs arrangementer gælder ikke for idræts/-sports arrangementer. Det har kulturministeriet bekræftet.

Vi har tidligere i dag skrevet en nyhed på ekstranettet om, at der kommer en restriktion på maksimalt 50 stående tilskuere/publikum ved indendørs arrangementer. Og at dette også så ud til at gælde indendørs idrætsarrangementer, men med forbehold for, at den endelige bekendtgørelse endnu ikke var kommet.

Efter dialog med kulturministeriet i dag har ministeriet nu meddelt, at restriktionen IKKE omfatter idrætsforeninger-/klubber, så længe de ikke arrangerer indendørs koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende. Ordet ’lignende’ dækker altså IKKE over idrætsarrangementer, hvilket Kulturministeriet for kort tid siden har bekræftet på skrift.

Det er dermed fortsat muligt at have over 50 stående tilskuere/publikummer til et indendørs idrætsarrangement.

Fra DIF’s side opfordrer vi dog samtidig til, at alle arrangører af disse idrætsarrangementer – i det omfang det er muligt – tager forholdsregler, som kan være med til at hindre større smittespredning. Og at foreninger følger intentionen i anbefalingen til virksomheder i forhold til større sociale arrangementer og julefrokoster. Læs nærmere om dette her.

Dog har vi sakset dette fra Danmark idrætsforbunds hjemmeside:

Q & A – Restriktioner på tilskuere

Læs spørgsmål og svar om de nye regler for stående tilskuere/publikum

Ved indendørs arrangementer må der fra fredag den 10. december klokken 16.00 ikke være flere end 50 stående tilskuere/publikummer. Det kan eventuelt få betydning for eksempelvis kampe i de store indendørs tilskueridrætter. DIF har endnu ikke fået bekendtgørelsen fra ministeriet, så der kan komme nuancer til i forhold til tolkningen.

1.  Er der en begrænsning på antallet af siddende tilskuere/publikummer?

Nej, det er der ikke. Der kræves dog coronapas, når der er flere end 100 betalende tilskuere indendørs eller 1000 betalende tilskuere udendørs.

2. Gælder begrænsningen også udendørs?

Nej, restriktionen gælder kun indendørs arrangementer.

3. Gælder begrænsningen også antallet af udøvere i aktiviteten, som står op?

Nej, den gælder kun antallet af stående tilskuere/publikummer.

4. Hvor lang tid løber restriktionen?

Restriktionen er sat til at udløbe den 7. januar 2022.

COVID 19

Kulturministeriet har netop udsendt opdaterede corona-anbefalinger til idrætsforeninger. Anbefalingerne er rettet mod dagligt virke i foreningerne og ikke som sådan turneringer. Da I står foran et par uger med unionsmesterskaber, vil vi dog lige sikre os, at I er informerede om anbefalingerne og ellers naturligvis opfordre jer til at gøre hvad I kan for at mindske smittespredningen.

Helt grundlæggende er udmeldingen, at der ikke er nogen restriktioner for idrætsforeninger og DIF og DGI opfordrer til, at der fortsat holdes gang i alle aktiviteter.

Foreningsaktiviteter, stævner, kampe mv. kan fortsat gennemføres med fokus på smitteforebyggende foranstaltninger, også i kommuner og sogne med høj smitte.

Alle idrætsforeninger opfordres til at have særligt fokus på smitteforebyggende tiltag generelt, dvs. håndvask/sprit, udluftning, øget rengøring og en generel opfordring til at blive hjemme selv ved milde symptomer.

Anbefalinger til idrætsforeningers daglige virke i kommuner og sogne med høj smitte
Kulturministeriet har i samarbejde med DIF og DGI udarbejdet et sæt anbefalinger på børn- og ungeområdet til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte.

Dem opfordrer vi alle berørte foreninger til at følge:

  • Klæd om hjemmefra
    I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten.
  • Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
    Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen.
  • Hold afstand
    Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv.
  • Opdel aktiviteterne i mindre grupper
    Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette.

Se HER, om din kommune skal følge de generelle råd og regler eller anbefalingerne om smitteforebyggelse (scroll ned på siden)

DIF har svaret på 6 spørgsmål vedr. de nye anbefalinger til idrætsforeninger i kommuner og sogne med høj smitte

De nye anbefalinger omhandler udelukkende idrætsforeninger i kommuner og sogn med høj smitte, om omhandler børn og unge i dagtilbud og grundskolen. 

  1. Gælder de nye anbefalinger alle idrætsforeninger?
    Nej, de nye anbefalinger er målrettet klubber og foreninger i kommuner eller sogne med særlig højt smittetryk. Læs evt. mere HER (scroll ned)
  2. Er det kun børn og unge i grundskolen, som de nye anbefalinger omhandler?
    Ja, de nye anbefalinger omhandler kun børn og unge i dagtilbud og grundskolen i kommuner og sogne med særlig megen smitte.
  3. Må unge og voksne, der ikke går i grundskolen, klæde om til træning?
    Ja, de nye anbefalinger omfatter kun børn og unge i dagtilbud og grundskolen i kommuner og sogne med høj smitte.
  4. Må forældre fortsat følge deres børn ind til træning – og hente dem inden for efter træning?
    Det anbefales, at forældre til børn og unge i kommuner og sogne med særlig høj smitte i videst mulige omfang ikke følger børnene ind, men i stedet henter og bringer ved indgangen (udendørs).
  5. Må vi afholde planlagte sociale aktiviteter som fx juleafslutning, selv om vores forening ligger i en kommune eller sogn med høj smitte?
    Ja, myndighederne fraråder ikke sociale aktiviteter, men opfordrer til at udvise sund fornuft.
    Hvis I afvikler sociale aktiviteter, bør I samtidig have særligt fokus på smitteforebyggende tiltag som fx håndvask/sprit, udluftning, øget rengøring og en generel opfordring til at blive hjemme selv ved milde symptomer.
    Det er derfor op til den enkelte forening selv at vurdere, om fx en planlagt juleafslutning skal gennemføres eller ej.

Må vi spille kampe og afvikle stævner?
Ja, foreningsaktiviteter, stævner, kampe mv. kan fortsat gennemføres med fokus på smitteforebyggende foranstaltninger, også i kommuner og sogne med høj smitte

SM indendørs 2021

Der er kommet ændringer i flere af rækkerne, så husk at gå ind og tjekke om der er ændringer i din række/kategori. I første omgang er det i Ølstykke den 4/12.


Så er programmerne ifm. Sjællandsmesterskaberne indendørs klar og kan ses på forbundets Turneringsunivers https://dtf.tournamentsoftware.com/…/090E8882-0565-4A1F.

Der skal afvikles mange kampe og det har knebet lidt med tilbud på banetimer, så alle tilbudte banetimer er mere eller mindre benyttet, også de sene.

Ny formand for unionen

På generalforsamlingen den 28. september 2021 blev Henrik Klitvad, HIK valgt som ny formand for unionen. Henrik sad allerede i bestyrelsen som næstformand. Tidligere formand Martin Jørgensen, Ølstykke genopstillede ikke da han havde søgt ansættelse hos Dansk Tennis Forbund og fået job hos dem som turneringskonsulent. Til den ledige plads i bestyrelsen blev Mogens Jørgensen, Taarbæk valgt.

Den samlede bestyrelse og sekretariat kan ses ved at klikke her.