To velkendte ansigter i Tennis Øst sekretariat har valgt at gå på velfortjent pension til oktober 2022
På et planlagt møde med Tennis Øst’s formand Henrik Klitvad orienterede unionens to mangeårige medarbejdere Solveig Grøndahl og Kurt Søndergaard at de efter grundige overvejelser har valgt at gå på pension i andet halvår af 2022.
Både Solveig og Kurt har på fornemmeste vis serviceret klubber og medlemmer i en lang årrække, først i SLTU og senest i den nye sammenlagte union Tennis Øst, ingen tvivl om at de begge vil blive savnet.
Bestyrelsen takker Solveig og Kurt for en fremragende og loyal indsats for unionen igennem årene, og over de kommende måneder frem til udgangen af oktober fortsætter de med at varetage deres mange opgaver til glæde for unionen, klubberne, medlemmerne og bestyrelsen.
Der skal lyde en kæmpestor tak til Solveig og Kurt, og samtidig ønskes de stort held og lykke med deres velfortjente otium.