Unionen får ny ekstern bogholderi funktion

Tennis Øst har indgået aftale med Ole Bolt fra MedlemsKontoret.dk ApS om overtagelse af unionens bogholderi, da Solveig Grøndahl går på efterløn ved udgangen af oktober 2022.

MedlemsKontoret.dk ApS er specialiseret gennem mere end 20 år i at hjælpe foreninger og klubber med administration af medlemskontingenter, rykkere, ind- og udmeldelser, bookingsystemer til events og medlemsaktiviteter, bogføring, regnskaber, netbutikker og en lang række andre ydelser. MedlemsKontoret.dk Aps overtager arbejdet allerede pr. 1. oktober, så der er en måneds overlap med Solveig Grøndahl.

En vigtig grund til at indgå aftale med MedlemsKontoret.dk ApS er, at der forventes en særlig indsats om forenkling og videreudvikling af betalings- og bogføringsrutiner, så vi fortsat kan levere en god service og holde udgifterne i ave.

Unionens bestyrelse og medarbejdere ser meget frem til det kommende samarbejde med Ole Bolt og MedlemsKontoret.dk ApS.

Fra venstre: Poul Lundberg, Solveig Grøndahl, Kurt Søndergaard og Ole Bolt