Årets dokumenter til den store holdturnering er online og nu er det vigtigste, at huske på at deadline for tilmelding er den 21. marts. Turneringsleder Thomas, sidder klar ved computer og telefon, hvis der er brug for yderligere svar.
Husk som altid at have lidt tålmodighed med os. Det er et stort puslespil med mange hold og mange spillere der skal gå op hvert år. Mangler du således et hurtigt svar på en haster, så prøv med en SMS til 5166 3020, som også er Thomas’ direkte nummer. Der kan derudover tilmeldes/ændres hold via thr@tennis.dk eller via nedenstående elektroniske link.
Ved manuel tilmelding, så husk at bruge blanketterne fra nedenstående (gule) link. Det er meget nemmere for alle parter. De kan også hentes i redigerbar form (zip-fil) via dette link.
!! Tilmeld hold elektronisk her !!
Husk at alle senior og veteranhold AUTOMATISK gen-tilmeldes hvert år. Det er således kun nye hold i rækkerne, samt juniorhold der skal tilmeldes på ny, men til gengæld skal man så også huske at juniorerne skal tilmeldes hvert år! Vi håber I kan få samlet de unge mennesker sammen, for det er normalt et af årets absolutte højdepunkter, når vi gør den individuelle tennissport til en fantastisk holdsport og det hjælper virkelig på fælllesskabet 😎. Vi hører hvert år om juniorhold der kommer efter deadlinen, fordi “først nu kunne de unge endelig finde ud af noget” og der bliver det bare så meget sværere at få jer ind i et program. Så hjælp dem gerne med at nå deadlinen! Husk I også gerne må stille hold på tværs af klubberne. Bare vi får en masse ud og spille 🎾
Se alle PDF tilmeldingsblanketter med mere på denne side
God fornøjelse 😍
Denne hjemmeside anvender cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger og til at analysere brugen af hjemmesiden.