Skal du med til Unionernes Skumtennismesterskab 2021?
I weekenden den 11. og 12. december 2021 afvikles Unionernes Skumtennismesterskab (tidligere DTF Skumtennismesterskab) i Roskilde Kongrescenter for de kvalificerede spillere. Her skal spillere fra Jylland, Fyn og Sjælland kæmpe om prisen som vinder af den store landsfinale.
Sådan kvalificerer du dig til Unionernes Skumtennismesterskab 2021:
For at kvalificere sig til Unionernes Skumtennismesterskab skal man spille pointgivende Tennis Øst/DGI skumtennisstævner. Udvalgte stævner fra U10-U16 til og med den 20/11 er pointgivende – se på det enkelte stævne, om det er pointgivende eller ej. Spillere fra øvrige årgange udtages af Tennis Øst. Det er også muligt selv at kontakte Frederik Hausner Petersen på fhp@tennis.dk, hvis man har et ønske om at stille op i U18, senior eller 50+.
Hvordan gives der point?
For U10 bliver spillerne indplaceret på en grupperingsliste afhængig af, hvordan de klarer sig i de pointgivende stævner, de deltager i. Spillerne er inddelt alfabetisk i den enkelte gruppe og er altså ikke rangeret efter point. Der indgår fem grupper for U10:
- Guld-gruppen: De 4 spillere med flest point indgår her og er automatisk kvalificeret til Unionernes Skumtennismesterskab 2021
- Sølv-gruppen: De 10 spillere mest flest point efter guld-gruppen
- Bronze-gruppen: De 10 spillere med flest point efter sølv-gruppen
- Kobber-gruppen: De 10 spillere med flest point efter bronze-gruppen
- Starter-gruppen: Alle øvrige spillere
For U12-U16 tildeles følgende point for hvert stævne:
Nr. 1 i pulje A: 40
Nr. 2 i pulje A: 38
Nr. 3 i pulje A: 36
Nr. 4 i pulje A: 34
Nr. 5 i pulje A: 32
Nr. 1 i pulje B: 30
Nr. 2 i pulje B: 28
Nr. 3 i pulje B: 26
Nr. 4 i pulje B: 24
Nr. 5 i pulje B: 22
Nr. 1 i pulje C: 20
Nr. 2 i pulje C: 18
Nr. 3 i pulje C: 16
Nr. 4 i pulje C: 14
Nr. 5 i pulje C: 12
Nr. 1 i pulje D: 10
Nr. 2 i pulje D: 9
Nr. 3 i pulje D: 8
Nr. 4 i pulje D: 7
Nr. 5 i pulje D: 6
Nr. 1 i pulje E: 5
Nr. 2 i pulje E: 4
Nr. 3 i pulje E: 3
Nr. 4 i pulje E: 2
Nr. 5 i pulje E: 1
Hvis der er tre eller færre puljer i en årgang, halveres ovenstående point.
En opdatering på pointlisten for U10-U16 vil fremgå af Tennis Øst’s hjemmeside hver mandag efter en pointgivende weekend.
Hvem og hvor mange kan komme med til Unionernes Skumtennismesterskab?
Sjælland stiller med i alt 12 spillere i hver årgang (6 herrer/drenge og 6 damer/piger). Heraf kvalificeres de fire spillere i hhv. drenge- og pigerækkerne med flest point i U10, U12, U14 og U16 til landsfinalen. De øvrige to pladser i hver årgang tildeles de to spillere, der når til finalen i Åbne Sjællandsmesterskaber i Skumtennis, der afvikles den 25. + 26. september. Læs meget mere og tilmeld dig her: https://tenniseast.dk/wp-content/uploads/2021/08/Indbydelse-Aabne-SM-i-skumtennis-2021.pdf
Til U18, senior samt veteran 50+ udtages samtlige herre- og damespillere af Tennis Øst (skriv dog til Frederik på fhp@tennis.dk, hvis du ønsker at komme med).
Til landsfinalen er rækkerne kønsopdelte, og der bliver spillet indledende puljespil i to puljer med fem spillere i hver pulje (tre sjællændere, en fynbo samt en jyde) + semifinaler, finale og bronzekamp.
Øvrige regler
Til de pointgivende stævner må man gerne stille op i årgange højere end ens egen. Dog spiller alle i sin egen årgang tilUnionernes Skumtennismesterskab – med undtagelse af U8 der godt kan kvalificere sig til U10, hvis man har spillet pointgivende stævner i denne række.
Det er kun muligt at få tildelt point fra ét stævne/række på samme dag. Deltager man i to stævner/rækker samme dag, er det ens resultat fra ens egen årgang, som tæller med i pointregnskabet.
Stævneformatet i de oprindelige Tennis Øst/DGI skumtennisstævner ændres ikke – der er nu blot point at hente, så man kan kvalificere sig til Unionernes Skumtennismesterskab sidst på året.
Hvad gør jeg nu?
Find dit næste Tennis Øst/DGI skumtennisstævne og meld dig til med det samme (tilmelding er allerede åbnet) – jo flere stævner du deltager i, desto større chance har du for at samle point sammen: