Junior holdturnering indendørs 2019

Så er juniorhold indendørs 2019 klar. Bemærk at der spilles slutspilskampe i april 2019. Mere info om dette sendes ud senere.

Kontaktinfo (e-mail) på de holdansvarlige er sendt pr. mail til alle parter. Det er altid en god ide at kontakte modstanderen i god tid inden holdkampen skal afvikles.

Programmet kan ses på Tournament Software fra slutningen af næste uge.

I skal bede alle jeres spillere om at oprette en brugerprofil på Tournament Software, da alle spillere skal have sådan en. Spillere med licens bør allerede have oprettet en brugerprofil.

Der er sat tre timer af på to baner til hver holdkamp. Alle kampe spilles med DTF Next Gen format, som er bedst af 3 sæt til 4 partier, ved stillingen 3-3 spilles tiebreak til 7 point.
I double spilles med no-ad scoring. For alle kampe benyttes no-let regel på serven ligeledes.

Rækkefølgen på kampene er altid at der startes med de 2 doubler, dernæst 1. og 2. single og til sidst 3. og 4. single. Medmindre der er 4 baner til rådighed, så startes der med de 4 singler.

Husk at holdturneringen er pointgivende til DTFs rangliste for spillere med licens. For en sejr i single gives 0,8 point i U14 rækken og 3,2 point i U18 rækken. Doublesejre gives der ikke point for. Såfremt en U14 spiller deltager på et U18 hold, får vedkommende ved sejr point for U14. Vigtigt at licensnummeret udfyldes korrekt på holdkortet, så den der taster resultater ind, kan finde den rigtige spiller.

Det hold som står som hjemmehold er ansvarlig for at indberette resultatet, da det er dem (som hjemmehold), der har denne rettighed.

Hvert hold medbringer tre rør nye bolde (fire bolde pr. rør) til afvikling af holdkampen. Alle rækker afvikles med alm. gul bold og vi anbefaler at der spilles med HEAD ATP Tour eller HEAD Davis Cup bolde.

Der er ikke krav om forplejning til juniorholdturneringen.

Har man spørgsmål til juniorholdturneringen, kontakt venligst undertegnede.

Med venlig hilsen
Daniel Mølgaard Nielsen
Aktivitetschef
Sjællands Tennis Union/Tennis Øst
E-mail: dmn@tennis.dk
Tlf.: 40 24 52 82