Så fik vi afsluttet tilmelding til SM Inde 2023 og WOW der er interesse for at spille SM indendørs i 2023. Hele 957 spillere er tilmeldt og da mange spiller både double og single, bliver det til voldsomt mange tenniskampe i år 😎💪. Ja, der er næsten 200 flere tilmeldte til SM Inde end sidste år.
Lige nu ligger turneringslederen derfor vandret med at skaffe ledige indendørs-baner til den ekstra mængde spillere, men vi ville gerne lige stikke hovedet op, og takke alle for den fine opbakning. Vi glæder os helt sindssygt til en masse sjove kampe ude i de sjællandske haller 🎾.
Med så mange deltagere på de danske indendørsbaner opstår der ikke kun en flaskehals på kapacitet, men også på tid, så vi håber på lidt ekstra tålmodighed med programmet, spillesteder og spilletidspunkter. Vi lover fortsat at tilpasse så godt som det overhovedet er muligt.
Følg med på turneringssiden her!
Venteliste? Foreløbig har vi sagt “desværre“, til dem der har skrevet. Vi skal først have styr på halkapaciteten, men står du og hænger med ketcheren, fordi du ikke nåede deadlinen, så skriv en mail til thr@tennis.dk (Thomas) og kommer der pludselig et hul, så ved han hvem han skal tage fat i.
Denne hjemmeside anvender cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger og til at analysere brugen af hjemmesiden.